MinRet

Udlændingeloven § 14

Fritagelse for arbejdstilladelse

Stk. 1. Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse: 1) Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1. 2) Udlændinge omfattet af bilag 1 til lov om forsvarssamarbejde mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater m.v., jf. § 1 a. 3) Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6. 4) Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse. 5) Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e eller § 9 q, stk. 2 og 3. 6) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b. 7) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. 8) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, og § 9 m, jf. dog § 9 m, stk. 3, 1. pkt., og § 9 n, når tilladelsen er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person. 9) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, når arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i landet på dette opholdsgrundlag. 10) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 4 og 5.

Stk. 2. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 14, litra b, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, er fritaget for arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse.

Stk. 3. Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse.

Hele Udlændingeloven