Ankestyrelsens principafgørelse 24-18 om boligstøtte - solidarisk hæftelse - part
Principafgørelsen fastslår
Det er en betingelse for at få boligstøtte udbetalt, at samtlige husstandens medlemmer over 18 år har underskrevet en erklæring om, at de hæfter solidarisk for et eventuelt tilbagebetalingskrav. Det følger af boligstøttelovens bestemmelser.
En solidarisk hæftende efter boligstøttelovens bestemmelse herom er part i en sag, hvor der er truffet afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af en efterregulering af boligstøtten. Baggrunden for dette er, at den solidarisk hæftende har en direkte, væsentlig, individuel og retlig interesse i en sag om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af efterregulering, da han/hun hæfter for tilbagebetalingskravet på lige fod med modtageren af boligstøtte.
Da den solidarisk hæftende er part i sagen, har han/hun de samme partsbeføjelser som modtageren af boligstøtte. Det betyder, at den solidarisk hæftende skal partshøres, inden der træffes afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af efterregulering, og at den solidarisk hæftende skal have meddelt en individuel afgørelse.
En afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte, der kun er truffet overfor modtageren af boligstøtte, har derfor ikke virkning overfor en solidarisk hæfter. En solidarisk hæfter skal have meddelt en individuel afgørelse for, at et krav om tilbagebetaling kan rettes imod ham eller hende.
Selv om den solidariske hæfter er gift eller samlevende med modtageren af boligstøtte, skal Udbetaling Danmark sende afgørelsen om tilbagebetaling af boligstøtte til den solidariske hæfter.
Den afgørelse om tilbagebetalingskravet, som en solidariske hæfter skal have meddelt, skal opfylde de krav, der efter forvaltningsloven stilles til en afgørelse. Afgørelsen skal således indeholde resultatet, en begrundelse for afgørelsen, en henvisning til de relevante retsregler, der ligger til grund for afgørelsen, og en klagevejledning.
I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at borger, der havde underskrevet en erklæring om at hæfte solidarisk for et eventuelt krav om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af efterregulering, var part i sagen om tilbagebetaling af den boligstøtte hans nu daværende ægtefælle havde modtaget. Ankestyrelsen vurderede også, at den afgørelse om tilbagebetaling, som hans nu daværende ægtefælle modtog fra Udbetaling Danmark, ikke havde virkning overfor ham, selv om ægtefællerne på dette tidspunkt boede sammen. Afgørelsen var ikke meddelt ham. Endelig vurderede Ankestyrelsen, at det girokort om indbetaling af for meget udbetalt boligstøtte, som han som solidarisk hæfter modtog fra Udbetaling Danmark, ikke kunne betragtes som en gyldig afgørelse.
I sag nr. 2 vurderede Ankestyrelsen, at borger, der havde underskrevet en erklæring om at hæfte solidarisk for et eventuelt krav om tilbagebetaling af boligstøtte, var part i sagen om tilbagebetaling af den boligstøtte hendes ægtefælle havde modtaget. Ankestyrelsen vurderede også, at den afgørelse, som hendes ægtefælle modtog fra Udbetaling Danmark, ikke havde virkning overfor hende. Afgørelsen var ikke meddelt hende. Endeligt vurderede Ankestyrelsen, at det girokort, som hun modtog fra Udbetaling Danmark, ikke kunne betragtes som en gyldig afgørelse.
Baggrund for at behandle sagerne principielt
Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare om en solidarisk hæfter efter boligstøttelovens bestemmelse herom er part i en sag om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af en efterregulering, om en afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af efterregulering, der alene er meddelt modtageren af boligstøtte, også har virkning for den, der hæfter solidarisk for tilbagebetalingskravet, og om hvilke krav, der stilles til den afgørelse som den solidariske hæfter modtager, for at den kan betragtes som en gyldig afgørelse om tilbagebetaling af boligstøtte.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Forvaltningsloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014
• § 2, om lovens anvendelsesområde
• § 19, om partshøring
• § § 22 og 24, om begrundelse
• § 25, om klagevejledning
Boligstøtteloven, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 174 af 24. februar 2016
• § 41, stk. 1, om underskrivelse af erklæring om solidarisk hæftelse
• § 47, stk. 7, om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af efterregulering
• § 48 b, om solidarisk hæftelse
Praksis
Gældende:
Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:
b-1-05: Ankestyrelsen tog stilling til, om en kommune kunne standse udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud med virkning fra den 1. januar 2004 uden at give borgeren meddelelse herom. Ankestyrelsen vurderede, at afgørelsen var ugyldig, da der ikke var fremsendt en afgørelse forud for den 1. januar 2004, ligesom der ikke forud for afgørelsen var foretaget partshøring af ansøgeren.
37-15: Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg tog stilling til, hvilken retsvirkning det har, hvis en afgørelse, i en sag om samliv og gensidig forsørgelsespligt i henhold til Lov om aktiv socialpolitik § 2, ikke er meddelt begge parter. Ankestyrelsen Beskæftigelsesudvalg vurderede, at afgørelsen om at anse parterne i sagen for at være samlevende i aktivlovens forstand var ugyldig, indtil afgørelsen var meddelt begge parter.
75-15: Ankestyrelsen tog stilling til, om udbetaling af sygedagpenge kan standses automatisk på revurderingstidspunktet eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne. Ankestyrelsen slog fast, at udbetaling kun kan standses efter sygedagpengeloven, når der er truffet en gyldig afgørelse herom. Ankestyrelsen bemærkede, at hvis en kommune ikke inden revurderingstidspunktet eller inden udløbet af en af forlængelsesmulighederne har truffet afgørelse om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge, indtil kommunen har truffet en gyldig afgørelse om standsning af sygedagpenge.
Vejledninger
Vi har anvendt Vejledning om forvaltningsloven (VEJ nr. 11740 af 04/12/1986).
• Pkt. 50 og 51, om partsbegrebet
• Pkt. 105 og 106, om partshøring
• Pkt. 132, om begrundelsens indhold
• Pkt. 133, om henvisning til retsregler mv.
• Pkt. 134, om redegørelse for de faktiske oplysninger
• Pkt. 139, 140 og 141, om klagevejledning.
Vi har også anvendt Vejledning om boligstøtteloven (VEJ nr. 103 af 23. oktober 2002)
• Pkt. 234, om hæftelseserklæring ved ansøgning
• Pkt. 262, om fremsættelse af tilbagebetalingskrav
De konkrete afgørelser
Sag nr. 1, j.nr. 2015-3124-48962
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om, at du skal
tilbagebetale boligstøtte for 2013 som følge af efterregulering af
boligstøtte. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 21. maj 2014.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du er part i sagen om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af
efterregulering af XX´s boligstøtte for 2013
• Afgørelsen af 21. maj 2014, der er truffet overfor XX
har ikke virkning overfor dig
• Det girokort om indbetaling af for meget udbetalt boligstøtte du
modtog i august 2014 fra Udbetaling Danmark kan ikke betragtes
som en gyldig afgørelse
Det betyder, at vi ophæver Udbetaling Danmarks afgørelse.
Udbetaling Danmark skal derfor træffe en ny afgørelse med en ny
virkningsdato. Hvis du har tilbagebetalt det krævede beløb eller dele heraf,
skal Udbetaling Danmark tilbageføre pengene til dig.
Udbetaling Danmark kontakter dig.
Vi kritiserer, at Udbetaling Danmark har begået fejl i sagsbehandlingen
Den ene fejl er, at Udbetaling Danmark fastholder, at din klage er
modtaget for sent. Den anden fejl er, at du ikke er blevet partshørt.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været
under principiel behandling.
Begrundelse for afgørelsen om, at du er part i XX efterreguleringssag fra 2013
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du er part i XX
efterreguleringssag for 2013, da du hæfter solidarisk for den boligstøtte
som husstanden modtog i 2013.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du som solidarisk hæfter har en væsentlig
interesse i sagen, og at din interesse er nært knyttet til sagens udfald, da
du hæfter for tilbagebetalingskrav som følge af efterreguleringen på lige
fod med boligstøttemodtageren.
Vi lægger endvidere vægt på, at du har underskrevet ansøgning om
boligstøtte modtaget i Næstved Kommune den 2. juli 2017 som solidarisk
hæfter.
Vi lægger herunder vægt på, at du har underskrevet under rubrikken
medansøger og samtidig har sat en pil ned til rubrikken solidarisk hæfter.
Det er derfor vores vurdering, at du har skrevet under på, at du er
solidarisk hæfter i XX’s boligstøttesag.
Om reglerne
Som borger bliver man betragtet som part i en sag, når man er modtager,
ansøger, klager eller når man har en direkte, væsentlig, individuel og retlig
interesse i sagen. Som part har man en række beføjelser, fx om at blive
partshørt, om at modtage en afgørelse i den sag man er part i, og om at
kunne påklage afgørelsen til rekursmyndigheden, som i sager om
boligstøtte er Ankestyrelsen.
Begrundelsen for, at afgørelse af 21. maj 2014 truffet overfor XX ikke har virkning overfor dig
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen truffet overfor XX af
21. maj 2014 ikke har virkning for dig, da den ikke er truffet overfor dig.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Udbetaling Danmark kun har sendt en afgørelse om
efterregulering af husstandens boligstøtte til XX
Som part i sagen havde du også krav på at få meddelt en individuel
afgørelse om efterregulering af husstandens boligstøtte for 2013.
Det forhold, at du og XX på daværende tidspunkt var gifte
og boede på den samme bopæl, ændrer ikke på dette. For at en afgørelse
kan have retsvirkning overfor dig, skal den meddeles til dig, altså skal du
have modtaget en individuel afgørelse, der er skrevet direkte til dig.
Om reglerne
En afgørelse får først retsvirkning overfor den part som afgørelsen er
truffet overfor, når parten er blevet meddelt afgørelsen individuelt og
direkte. Når en afgørelse ikke er meddelt parten, er den ikke gyldig og
resultatet af afgørelsen kan således ikke opretholdes overfor parten.
Begrundelsen for hvorfor det girokort du modtog i august 2014 fra
Udbetaling Danmark, ikke kan betragtes som en gyldig afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at det girokort om indbetaling af for meget
udbetalt boligstøtte du modtog i august 2014 som følge af
efterreguleringen af boligstøtten for 2013, ikke kan betragtes som en
gyldig afgørelse om efterregulering af boligstøtte.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at girokortet ikke opfylder forvaltningslovens krav til en
skriftlig afgørelse.
Vi lægger herunder vægt på, at girokortet hverken indeholder resultatet på
efterregulering for 2013, en begrundelse for afgørelsen, en klagevejledning
eller en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen om
tilbagebetaling af boligstøtte. Det er i det hele taget uklart, hvad der ligger
til grund for, at du modtog girokortet.
Om reglerne
Afgørelser om boligstøtte skal opfylde kravene i forvaltningsloven. I
forvaltningsloven stilles der krav om, at en skriftlig afgørelse skal indeholde
en begrundelse for afgørelsen, en klagevejledning og en henvisning til de
relevante retsregler, der ligger til grund for afgørelsen.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.
Sag nr. 2, j.nr. 2015-3124-36550
Du har klaget over Udbetaling Danmarks afgørelse om, at du skal
tilbagebetale boligstøtte for 2012 som følge af efterregulering af
boligstøtte. Udbetaling Danmark afgjorde sagen den 23. januar 2015
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
• Du er part i sagen om tilbagebetaling af boligstøtte som følge af
efterregulering af XX’s boligstøtte for 2012
• Afgørelse af 23. januar 2015, der er truffet overfor XX har ikke virkning overfor dig
• Det girokort om indbetaling af for meget udbetalt boligstøtte du
modtog den 22. april 2015 fra Udbetaling Danmark kan ikke
betragtes som en gyldig afgørelse
Det betyder, at vi ophæver Udbetaling Danmarks afgørelse.
Udbetaling Danmark skal derfor træffe en ny afgørelse med en ny
virkningsdato. Hvis du har tilbagebetalt det krævede beløb eller dele heraf,
skal Udbetaling Danmark tilbageføre pengene til dig.
Udbetaling Danmark kontakter dig.
Vi kritiserer, at Udbetaling Danmark har begået fejl i sagsbehandlingen
Den ene fejl er, at Udbetaling Danmark fastholder, at din klage er
modtaget for sent. Den anden fejl er, at du ikke er blevet partshørt.
Vi beklager den lange sagsbehandlingstid. Det skyldes, at sagen har været
under principiel behandling.
Begrundelse for afgørelsen om, at du er part i XX efterreguleringssag fra 2012
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at du er part i XX’s efterreguleringssag for 2012, da du hæfter solidarisk for den boligstøtte som husstanden modtog i 2012.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at du som solidarisk hæfter har en væsentlig
interesse i sagen, og at din interesse er nært knyttet til sagens udfald, da
du hæfter for tilbagebetalingskrav som følge af efterreguleringen på lige
fod med boligstøttemodtageren.
Vi lægger herunder vægt på, at du har underskrevet ansøgning om
boligstøtte som medansøger den 14. november 2012. Det, at du har
underskrevet som medansøger betyder, at du har de samme forpligtelser
som ansøger. Du har ligeledes de samme forpligtelser som borgere, der
kun har underskrevet som solidarisk hæfter, herunder oplysnings – og
hæftelsespligt.
I sagen vil du derfor fremover blive omtalt som solidarisk hæfter og ikke
som medansøger, da vi mener, at du som medansøger er ligestillet med
solidariske hæftende, og det er afklaring af solidariske hæftendes retsstilling
i sager om efterregulering af boligstøtte, vi har til afklaring i sagen.
Om reglerne
Som borger bliver man betragtet som part i en sag, når man er modtager,
ansøger, klager eller når man har en direkte, væsentlig, individuel og retlig
interesse i sagen. Som part har man en række beføjelser, fx om at blive
partshørt, om at modtage en afgørelse i den sag man er part i, og om at
kunne påklage afgørelsen til rekursmyndigheden, som i sager om
boligstøtte er Ankestyrelsen.
Begrundelsen for, at afgørelsen af 23. januar 2015 truffet overfor
XX ikke har virkning overfor dig
Sådan vurderer vi sagen
Vi vurderer, at afgørelse truffet overfor XX den 23.
januar 2015 ikke har virkning for dig, da den ikke er truffet overfor dig.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Udbetaling Danmark kun har sendt en afgørelse om
efterregulering af jeres husstands boligstøtte til din ægtefælle XX.
Som part i sagen havde du også krav på at få meddelt en individuel
afgørelse om efterregulering af husstandens boligstøtte for 2012.
Det forhold, at du er gift og bor sammen med boligstøttemodtager XX,
ændrer ikke på dette. For at en afgørelse kan have
retsvirkning overfor dig, skal den meddeles til dig, altså skal du have
modtaget en individuel afgørelse, der er skrevet direkte til dig.
Om reglerne
En afgørelse får først retsvirkning overfor den part som afgørelsen er truffet
overfor, når parten er blevet meddelt afgørelsen individuelt og direkte. Når
en afgørelse ikke er meddelt parten, er den ikke gyldig overfor parten og
resultatet af afgørelsen kan således ikke opretholdes overfor parten.
Begrundelsen for hvorfor det girokort du modtog den 22. april
2014 fra Udbetaling Danmark, ikke kan betragtes som en gyldig
afgørelse
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at det girokort om indbetaling af for meget
udbetalt boligstøtte du modtog den 22. april 2015 som følge af
efterreguleringen af boligstøtten for 2012, ikke kan betragtes som en
gyldig afgørelse om efterregulering af boligstøtte.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at girokortet ikke opfylder forvaltningslovens
krav til en skriftlig afgørelse.
Vi lægger herunder vægt på, at girokortet hverken indeholder resultatet på
efterregulering for 2012, en begrundelse for afgørelsen, en klagevejledning
eller en henvisning til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen om
tilbagebetaling af boligstøtte. Det er i det hele taget uklart, hvad der ligger
til grund for, at du modtog girokortet.
Om reglerne
Afgørelser om boligstøtte skal efterleve kravene i forvaltningsloven. I
forvaltningsloven stilles der krav om, at en skriftlig afgørelse skal indeholde
en begrundelse for afgørelsen, en klagevejledning og en henvisning til de
relevante retsregler, der ligger til grund for afgørelsen.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Der er enighed om afgørelsen.