MinRet

Arv og dødsbo · Dødsbo og skifte

Bobestyrer: opgaver og omkostninger

Hvad en bobestyrer laver, og hvad det koster.

minret-redaktionenOpdateret 19. september 202610 min. læsning

En tom lænestol, et fotoalbum og en husnøgle på et egetræsbord. Formuen går videre ved død.
På denne side

Er du usikker på din egen sag? Spørg HERMES og få et svar med kilder fra loven.

Kort svar

En bobestyrer er typisk en autoriseret advokat, som skifteretten udpeger. Testamentet kan indsætte en bestemt person. Én arving kan kræve bobestyrer. Det skal også ske ved insolvens, ukendte arvinger eller når I ikke kan få privat skifte. Bobestyreren råder over boet, sælger aktiver, prøver krav og udarbejder boopgørelsen. Væsentlige spørgsmål skal forelægges jer. Klage over ham eller over hans afgørelser går skriftligt til skifteretten. Fristen er fire uger. Salæret fastsættes efter regler, justitsministeren udsteder. Skifteretten kan ændre beløbet.

Hvem er bobestyrer?

Justitsministeren autoriserer for hver retskreds et passende antal advokater til at forestå behandlingen af dødsboer (dødsboskifteloven § 11). En bobestyrer, der er indsat i testamente eller udpeget af skifteretten, og som ikke er autoriseret, kan ikke virke, hvis han er umyndig, under konkurs eller dømt for et forhold, der gør ham uværdig til hvervet (§ 11, stk. 2).

Har afdøde ikke indsat nogen, udleverer skifteretten boet til en autoriseret bobestyrer. I almindelighed den, arvingerne ønsker. Længstlevende har fortrin ved fællesboet (dødsboskifteloven § 37).

En testamentarisk indsættelse følges, medmindre den indsatte ikke opfylder betingelserne, det er uforsvarligt, eller I enigt og med saglig grund vil have privat skifte eller en anden bobestyrer (dødsboskifteloven § 38).

Hvornår udpeges en bobestyrer?

Hvad laver bobestyreren?

Bobestyreren fremmer behandlingen mest muligt og orienterer jer efter anmodning om forløbet (dødsboskifteloven § 54). Salg af aktiver skal ske på den måde, der tjener boets interesser bedst (dødsboskifteloven § 58).

Han udarbejder boopgørelsen med redegørelse om behandlingen, arveforholdene, fordelingen og den beregnede boafgift (dødsboskifteloven § 66). Opgørelsen fremlægges på et afsluttende bomøde (dødsboskifteloven § 68).

Læs uenigheden under behandlingen i Uenighed mellem arvinger: muligheder og næste skridt.

Hvad kan I gøre, hvis I er uenige med ham?

Klage over bobestyreren, herunder over at han ikke fremmer boet, og klage over hans afgørelser, indgives skriftligt til skifteretten eller til ham. Han sender klagen videre (dødsboskifteloven § 96).

Bobestyreren skal besvare klagen senest to uger efter modtagelsen. Skifteretten afgør klagesagen. Afgørelser om salær træffes ved kendelse (dødsboskifteloven § 97).

Hvad koster det?

Justitsministeren kan fastsætte regler om bobestyreres salær (dødsboskifteloven § 11, stk. 3). Klage over salæret i boopgørelsen skal fremsættes inden fire uger efter det afsluttende bomøde (dødsboskifteloven § 68, stk. 2). Skifteretten kan af egen drift ændre salæret ved kendelse (dødsboskifteloven § 79, stk. 5).

Spørgsmål og svar

Kan vi selv vælge bobestyrer?

Ja, som udgangspunkt. Skifteretten udpeger i almindelighed den autoriserede bobestyrer, arvingerne ønsker. Længstlevende har fortrin ved fællesboet. Testamentet kan indsætte en bestemt person.

Kan vi skifte til en anden bobestyrer undervejs?

Ja, hvis I ønsker en anden, og væsentlige hensyn taler for det. Skifteretten udpeger da en ny efter de almindelige regler.

Hvor klager vi over salæret?

Klage over boopgørelsen, herunder salæret, skal fremsættes inden fire uger efter det afsluttende bomøde. Skifteretten kan af egen drift ændre salæret ved kendelse.

Videre

Læs videre