Boafgift: satser, bundfradrag og hvem der betaler hvad

Hvad er boafgift?

Tidligere sagde man arveafgift. Loven kalder det boafgift. Der svares afgift af de værdier, en afdød efterlader (boafgiftsloven § 1).

Afgiften hviler på boet. Arvingerne får det, der er tilbage. Se beregningen i Boafgift: beregning og regneeksempel.

Hvem betaler ikke?

Undtaget er også visse pensions- og forsikringsudbetalinger og arv til fonde, foreninger og religiøse samfund, der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller ligningslovens § 12 (boafgiftsloven § 3).

Hvem betaler boafgift, men ikke tillæg?

Loven sætter en hovedsats. Den gælder den del af arvebeholdningen, der overstiger bundfradraget (boafgiftsloven § 1 og § 6).

Den nære kreds, der betaler boafgift, men ikke tillæg, står i § 1, stk. 2, litra a-f. Listen står i Tillægsboafgift: hvem der betaler 36,25 %.

Hvem betaler også tillægsboafgift?

Alle andre end personerne i § 1, stk. 2, litra a-f, betaler tillægsboafgift af deres del (boafgiftsloven § 1 og § 7). Søskende, nevøer, niecer og venner hører i dag hertil.

Læs kredsen i Tillægsboafgift: hvem der betaler 36,25 % og status for søskende i Boafgift for søskende og søskendebørn: kommende ændringer.

Hvad er bundfradraget?

Boafgiften beregnes af den del af arvebeholdningen, der overstiger et bundfradrag (boafgiftsloven § 6). Fradraget gælder boet, ikke hver arving.

Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 (boafgiftsloven § 31).

Spørgsmål og svar