Tvangsarv: reglerne om hvad et testamente ikke kan bestemme

Hvad er tvangsarv?

Tvangsarv er et mindstekrav. Det tilkommer dine nærmeste: dine livsarvinger og din ægtefælle. Testamentet kan som udgangspunkt ikke tage den del fra dem.

Resten kaldes friarv. Friarven kan du give til en samlever, en søster, en ven eller en forening. Se Testamente: hvad kan du bestemme, og hvad kan du ikke?.

Hvem har tvangsarv?

Tvangsarv tilkommer:

• dine livsarvinger (arveloven § 5)
• din ægtefælle (arveloven § 10)

Dine forældre, søskende, nevøer og venner har ikke tvangsarv. En samlever har det heller ikke. Et udvidet samlevertestamente ændrer ikke det (arveloven § 87, stk. 3).

Et adoptivbarn er livsarving og har derfor tvangsarv. Et stedbarn har det ikke, medmindre du har adopteret barnet. Se Børn, særbørn og adoptivbørn: hvem arver hvad?.

Hvor stor er tvangsarven?

Regn først arvelodden efter loven. Tag derefter en fjerdedel af den. Det er tvangsarven.

• Ægtefælle og børn: ægtefællen arver halvdelen. Børnene deler den anden halvdel. Tvangsarven er en fjerdedel af hver arvelod. Samlet er en fjerdedel af hele arven tvangsarv.
• Kun børn: børnene deler hele arven. En fjerdedel af hvert barns arvelod er tvangsarv.
• Kun ægtefælle: ægtefællen arver det hele. En fjerdedel af hendes arvelod er tvangsarv.

Hvad kan testamentet stadig bestemme?

Testamentet råder over friarven. Det kan også, inden for lovens rammer, styre hvordan barnets tvangsarv udbetales: kontant eller ved overtagelse af bestemte aktiver (arveloven § 50, stk. 2). Ægtefællens tvangsarv kan ikke kræves kontant, sættes under et loft eller båndlægges. Barnets kan.

Har du både delingsformue, det I ejer sammen, og fuldstændigt særeje, formue der ikke deles, kan du bestemme, om en livsarvings tvangsarv skal dækkes af delingsformuen eller af særejet. Ægtefællens rettigheder skal respekteres (arveloven § 50, stk. 3).

Kan du begrænse barnets arvelod?

Har du en stor formue, kan du i testamentet begrænse hvert barns arvelod til et fast beløb (arveloven § 5, stk. 2). Arvelodden er den andel, barnet ellers får efter loven. Det, der ligger over beløbet, er friarv. Beløbet reguleres hvert år (arveloven § 97).

Begrænsningen gælder hvert barn. Er et barn dødt, deles beløbet mellem barnets egne børn, medmindre testamentet siger noget andet. Ordene »mindst muligt« sætter ikke loftet. Loftet skal stå med egne ord. Et ældre testamente, der kun siger tvangsarv, læses som fjerdedelen, når døden sker senere. En udskrevet brøk bruges, som den står.

Spørgsmål og svar