MinRet

Arv og dødsbo · Testamente

Testamente: hvad kan du bestemme, og hvad kan du ikke?

Hvad et testamente kan ændre, og hvad tvangsarven spærrer.

minret-redaktionenOpdateret 19. september 20269 min. læsning

En tom lænestol, et fotoalbum og en husnøgle på et egetræsbord. Formuen går videre ved død.
På denne side

Er du usikker på din egen sag? Spørg HERMES og få et svar med kilder fra loven.

Kort svar

Et testamente er din bestemmelse om, hvem der skal have dine ejendele, når du dør. Det råder over friarven — den del, loven ikke har reserveret. En fjerdedel af den arv, loven giver børn og ægtefælle, er tvangsarv. Den kan testamentet som udgangspunkt ikke tage. Har du hverken børn eller ægtefælle, kan du som udgangspunkt bestemme over det hele.

Du kan vælge arvinger, give bestemte ting, sætte arven i en rækkefølge og båndlægge den. Du kan også bestemme, at arven skal være særeje hos den, der arver. Formkravene står på siden Formkrav til testamente: gyldighed og ugyldighed.

Hvad er et testamente?

Uden testamente følger arven arverækkefølgen. Se Arverækkefølgen: hvem arver hvis der ikke er testamente?. Testamentet flytter den del, du må råde over. Det opretter du efter formkravene i Formkrav til testamente: gyldighed og ugyldighed.

Hvad kan du bestemme om friarven?

Friarv er det, der er tilbage, når tvangsarven er respekteret. Den kan du give til en samlever, en søster, en ven eller en forening. En legatar får en bestemt sum eller en ting. En legatar hæfter ikke for gælden og stemmer ikke om skiftet.

Du kan også styre, hvordan friarven udbetales. Du kan bestemme kontant udbetaling eller ret til at overtage bestemte aktiver (arveloven § 59, sammenholdt med § 50, stk. 2).

Du kan sætte friarv i en successionsrækkefølge. Så får én person arven først. Derefter går den videre til en anden, når den første dør (arveloven § 60). Du kan ikke sætte flere ufødte personer efter hinanden.

Du kan båndlægge friarv, når du finder, at det er bedst for arvingen (arveloven § 61). Arvingen kan da ikke selv bruge kapitalen, så længe båndet står.

Du kan i testamentet bestemme særeje for den arv, du giver. Se Særeje og arv: hvordan formueordningen påvirker arven. To personer kan skrive Fælles testamente: reglerne for ægtepar og samlevende.

Hvad kan du ikke bestemme?

To samlevende kan ikke i et udvidet samlevertestamente bestemme, at reglerne om uskiftet bo skal gælde. Det står i Udvidet samlevertestamente: betingelser og virkning.

Hvad kan du stadig styre ved tvangsarv?

Du kan bestemme, at en livsarving skal have tvangsarven udbetalt kontant. Du kan også give ret til at overtage bestemte aktiver til vurderingsbeløbet (arveloven § 50, stk. 2). Ægtefællens fortrinsret skal respekteres.

Du kan båndlægge en livsarvings tvangsarv, indtil arvingen fylder 25 år, når du finder, at det er bedst for arvingen (arveloven § 53).

Har du både delingsformue og fuldstændigt særeje, kan du bestemme, om tvangsarven skal dækkes af den ene eller den anden del (arveloven § 50, stk. 3).

Hvem kan oprette testamente?

Spørgsmål og svar

Kan jeg gøre mit barn arveløst?

Nej. En fjerdedel af barnets arvelod er tvangsarv. Testamentet kan som udgangspunkt ikke råde over den del. Resten kan du give til andre.

Kan jeg give hele arven til min samlever?

Kun hvis du hverken har børn eller ægtefælle. Har du tvangsarvinger, skal deres tvangsarv respekteres. Resten kan du give til samleveren.

Kan jeg bestemme, at arven skal være særeje hos arvingen?

Ja. Du kan i testamentet bestemme særeje for den arv, du giver. Det sker efter ægtefælleloven, ikke kun efter arveloven.

Videre

Læs videre