Formuefællesskab: hvad du ejer under ægteskabet, og hvad der deles

Råder jeg over min egen formue under ægteskabet?

Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter ægteskabet (ægtefælleloven § 1, stk. 1).

Rådigheden har grænser. Den følger af stk. 2, af § 2 og af kapitel 2 og 3. En ægtefælle skal råde over sin formue, så den ikke utilbørligt forringes til skade for den anden (ægtefælleloven § 1, stk. 2).

Er en ægtefælle under samlivet forhindret i at varetage sine interesser på grund af fravær eller sygdom, kan den anden foretage dispositioner, der ikke uden ulempe kan udsættes. Det kan omfatte afhændelse og pantsætning, når det af hensyn til familiens underhold er uomgængeligt nødvendigt. Fast ejendom kan ikke afhændes eller pantsættes uden tilladelse. Reglen gælder ikke, hvis en anden er bemyndiget til at foretage dispositionen (ægtefælleloven § 1, stk. 3).

Under ægteskabet har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden (ægtefælleloven § 4, stk. 1). Det, den ene modtager som forsørgelse, tilhører modtageren (ægtefælleloven § 4, stk. 2). Opfylder en ægtefælle ikke pligten, kan der efter kapitel 16 pålægges bidrag til den anden (ægtefælleloven § 4, stk. 3).

Hæfter jeg for den andens gæld?

Hvad deles ved separation og skilsmisse?

Den formue, der ligedeles efter stk. 1, kaldes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab (ægtefælleloven § 5, stk. 2).

Formuefællesskab er ikke sameje under ægteskabet. Hver ejer og råder over sin formue, indtil der skal deles.

Ved separation eller skilsmisse indgår blandt andet ikke særeje, visse personlige genstande, visse pensionsrettigheder, personlige erstatninger, visse uoverdragelige rettigheder, regulerings- og misbrugskrav, kompensationskrav og krav på underholdsbidrag i ligedelingen (ægtefælleloven § 26, stk. 1). Før ligedeling fradrages gæld efter § 29, med den grænse § 30 sætter (ægtefælleloven § 26, stk. 2). Overstiger en ægtefælles gæld efter § 29 den ægtefælles delingsformue, indgår den delingsformue ikke i ligedelingen (ægtefælleloven § 26, stk. 3). Ligedelingen fraviges, i det omfang det følger af en aftale efter § 32 eller en bestemmelse efter § 33 (ægtefælleloven § 26, stk. 4).

Hvordan ophørsdagen og værdien fastsættes, står i Bodeling: hvordan formuen deles, og hvilken dag der gælder.

Gælder den samme deling ved død?

Nej. Ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo deles formuen lige mellem den længstlevende eller dennes dødsbo og den førstafdødes dødsbo, medmindre andet følger af § 51 (ægtefælleloven § 5, stk. 1, 2. pkt.).

Ved død indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved dødsfaldet, i ligedelingen af delingsformuen, med de undtagelser § 51 opregner (ægtefælleloven § 51). Dør en ægtefælle inden separation eller skilsmisse, finder reglerne i afsnit IV anvendelse (ægtefælleloven § 26, stk. 5).

Den side handler om død, ikke om bodeling. Se Ægtefællens arveret: hvad arver din ægtefælle?.

Spørgsmål og svar