MinRet

Arv og dødsbo · Dødsbo og skifte

Frister i dødsboskiftet: de bindende tidspunkter

De bindende frister i et dødsboskifte.

minret-redaktionenOpdateret 19. september 20269 min. læsning

En tom lænestol, et fotoalbum og en husnøgle på et egetræsbord. Formuen går videre ved død.
På denne side

Er du usikker på din egen sag? Spørg HERMES og få et svar med kilder fra loven.

Kort svar

De bindende frister står i dødsboskifteloven. Åbningsstatus, listen over aktiver og gæld på dødsdagen, skal ved privat skifte indgives senest seks måneder efter dødsdagen, dog senest to måneder efter udleveringen. Boopgørelsen skal være hos skifteretten senest 15 måneder efter dødsdagen. Skæringsdagen kan højst være ét år efter dødsfaldet ved privat skifte. Ved bobestyrer er den seneste skæringsdag to år efter dødsfaldet. Proklama giver kreditorerne otte uger. Overskrides opgørelsesfristen, kan skifteretten sætte boet under bobestyrer. Boafgiften forfalder fire uger efter opkrævningen.

Hvilke frister binder jer?

Fristerne afhænger af skifteformen. Privat skifte har de korteste faste datoer. Bobestyrer har længere skæringsdag, men stadig faste fremlæggelsesfrister. Forenklet privat skifte slipper for boopgørelse.

De faste frister
HandlingFristLov
Åbningsstatus, privat skifte6 måneder efter dødsdagen, dog senest 2 måneder efter udleveringdødsboskifteloven § 25
Seneste skæringsdag, privat skifte1 år efter dødsfaldetdødsboskifteloven § 31
Boopgørelse, privat skifte15 måneder efter dødsdagendødsboskifteloven § 32
Seneste skæringsdag, bobestyrer2 år efter dødsfaldetdødsboskifteloven § 66
Proklama, anmeldelse8 uger efter bekendtgørelsendødsboskifteloven § 81
Boafgift, forfald4 uger efter opkrævningen, sidste rettidige dag 14 dage senereboafgiftslovens § 19

Hvornår skal åbningsstatus ind?

Ved bobestyrer udarbejdes åbningsstatus efter proklamafristens udløb. Den sendes til arvinger, skifteret og told- og skatteforvaltningen (dødsboskifteloven § 52).

Hvornår skal boopgørelsen ind?

Ved bobestyrer er den seneste skæringsdag to år efter dødsfaldet. Kan boet ikke opgøres da, skal bobestyreren give skifteretten meddelelse inden toårsdagen (dødsboskifteloven § 66, stk. 2). Boopgørelsen skal senest to måneder efter skæringsdagen fremlægges på et afsluttende bomøde. Bobestyreren har dog altid 15 måneder fra dødsdagen til at fremlægge den (dødsboskifteloven § 68).

Ved forenklet privat skifte skal boopgørelse ikke indsendes. Dødsdagen er skæringsdag (dødsboskifteloven § 35).

Hvilke frister gælder for proklama og boafgift?

Proklamaet skal opfordre kreditorerne til at anmelde krav inden otte uger efter bekendtgørelsen (dødsboskifteloven § 81, stk. 3, nr. 2). Se Proklama i dødsboer: frister og hvad der sker hvis de overskrides.

Boafgifterne forfalder fire uger efter, at boet har modtaget opkrævningen. Sidste rettidige betalingsdag er 14 dage senere (boafgiftslovens § 19). Klage over afgiftsberegningen skal indgives inden fire uger (dødsboskifteloven § 80, stk. 3).

Hvad sker der, hvis en frist overskrides?

Overholder I ikke fristen for åbningsstatus eller boopgørelse ved privat skifte, kan skifteretten sætte boet under bobestyrer (dødsboskifteloven § 30, stk. 1, nr. 3). Det samme gælder, hvis boet ikke behandles forsvarligt (nr. 4).

Læs overgangen i Bobestyrer: opgaver og omkostninger.

Spørgsmål og svar

Hvad sker der, hvis vi ikke indleverer boopgørelsen til tiden?

Skifteretten kan sætte det privatskiftede bo under bobestyrer, når fristen for åbningsstatus eller boopgørelse ikke overholdes.

Gælder 15-månedersfristen også ved bobestyrer?

Nej. Ved bobestyrer er den seneste skæringsdag to år efter dødsfaldet. Bobestyreren har dog altid 15 måneder fra dødsdagen til at fremlægge boopgørelsen, uanset skæringsdag.

Skal vi indsende boopgørelse ved forenklet privat skifte?

Nej. Ved forenklet privat skifte skal boopgørelse ikke indsendes. Dødsdagen er skæringsdag.

Videre

Læs videre