MinRet

Arv og dødsbo · Testamente

Udvidet samlevertestamente: betingelser og virkning

Den særlige form, der på visse betingelser lader samlevende arve hinanden som ægtefæller.

minret-redaktionenOpdateret 19. september 20269 min. læsning

En tom lænestol, et fotoalbum og en husnøgle på et egetræsbord. Formuen går videre ved død.
På denne side

Kort svar

Et udvidet samlevertestamente er en særlig form, hvor to personer bestemmer, at de arver hinanden, som var de ægtefæller. Det kræver, at I ved oprettelsen kan gifte jer, og at I ved den førstafdødes død har fælles bopæl. I skal enten have barn sammen eller have levet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år.

Testamentet giver ikke tvangsarv. Det åbner ikke for uskiftet bo. Det bortfalder, hvis I gifter jer med hinanden, eller hvis en af jer gifter sig med en anden. Formkravene er de samme som for andre testamenter.

Hvad er et udvidet samlevertestamente?

Testamentet skal oprettes efter de almindelige formkrav. Se Formkrav til testamente: gyldighed og ugyldighed. Et fælles testamente er noget andet. Det er en fælles bestemmelse. Det stiller jer ikke som ægtefæller.

Hvilke betingelser gælder ved oprettelsen?

Testamentet er kun gyldigt, hvis I ved oprettelsen opfyldte ægteskabsbetingelserne i ægteskabsloven § 6, § 9 og § 10 (arveloven § 88, stk. 1).

I praksis: I må ikke være slægtninge i ret linje, altså forældre og børn, eller søskende. Ingen af jer må allerede være gift.

I må heller ikke allerede have et udvidet samlevertestamente, der giver en anden samlever arveret (arveloven § 88, stk. 1, nr. 2).

Hvilke betingelser gælder ved dødsfaldet?

Ved den førstafdødes død skal I have levet sammen på fælles bopæl. Dertil kommer ét af to (arveloven § 88, stk. 2):

  • I venter, har eller har haft et fælles barn, eller
  • I har levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år

Et midlertidigt ophold i anden bolig eller ophold i institution ophæver ikke den fælles bopæl (arveloven § 88, stk. 3).

Hvad stiller det jer som ægtefæller — og hvad ikke?

I arver hinanden og arves, som var I ægtefæller, helt eller delvis, efter det I har bestemt (arveloven § 87, stk. 1).

I kan ikke bestemme, at reglerne om arv vedrørende delingsformue, herunder uskiftet bo, skal gælde (arveloven § 87, stk. 2).

Testamentet medfører ikke, at ægtefællens tvangsarv gælder (arveloven § 87, stk. 3, sammenholdt med arveloven § 10). Din samlever er ikke tvangsarving. Dine børn beholder deres tvangsarv. Se Tvangsarv: reglerne om hvad et testamente ikke kan bestemme.

Hvornår bortfalder det?

Den særlige arveret som ægtefæller ophører, hvis I gifter jer med hinanden, eller hvis en af jer gifter sig med en anden (arveloven § 89). Gifter I jer med hinanden, falder testamentet, medmindre teksten siger, at det skal overleve. En person i uskiftet bo kan ikke oprette det. Formen giver hverken uskiftet bo eller tvangsarv. Ordene »arve mest muligt« giver samleveren syv ottendedele. Et beløbsloft kræver egne ord.

Ophører samlivet på grund af uoverensstemmelser, skal testamentet som udgangspunkt anses for tilbagekaldt, medmindre særlige omstændigheder taler imod det (arveloven § 67, stk. 3).

Spørgsmål og svar

Giver det tvangsarv til min samlever?

Nej. I kan arve hinanden, som var I ægtefæller, men ægtefællens tvangsarv gælder ikke.

Kan vi sidde i uskiftet bo?

Nej. Testamentet kan ikke bestemme, at reglerne om uskiftet bo skal gælde.

Er to år sammen nok?

Ved dødsfaldet skal I have levet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste to år, eller I skal vente, have eller have haft et fælles barn. Ved oprettelsen skal I desuden kunne gifte jer.

Videre

Læs videre