Skævdeling: hvornår ligedelingen kan fraviges

Bruger loven ordet skævdeling?

Nej. Ægtefælleloven bruger ikke ordet skævdeling. Den regel, der ofte kaldes det, står i ægtefælleloven § 33.

Hvornår kan ligedelingen fraviges efter § 33?

Tilhørte den væsentligste del af ægtefællernes delingsformue den ene ægtefælle ved indgåelsen af ægteskabet, eller har den ene ægtefælle under ægteskabet erhvervet den væsentligste del af delingsformuen ved arv eller gave, og vil ligedeling af formuen efter § 5, stk. 1, 1. pkt., være åbenbart urimelig, kan det ved formuedeling bestemmes, at denne ægtefælle helt eller delvis kan beholde værdien af egen formue (ægtefælleloven § 33).

Begge led skal være opfyldt. Den væsentligste del skal have en af de to oprindelser, loven nævner. Ligedelingen skal desuden være åbenbart urimelig. § 33 er ikke en almindelig rimelighedsventil.

Hvilken rolle spiller et kort ægteskab?

Loven nævner navnlig, at ligedeling kan være åbenbart urimelig, fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk fællesskab af betydning (ægtefælleloven § 33).

Et kort ægteskab er altså det eksempel, loven selv fremhæver. Det erstatter ikke de øvrige betingelser.

Er det den samme regel som kompensation?

Nej. § 33 kan lade den ægtefælle, der bragte den væsentligste del ind, beholde værdien af egen formue. Kompensation efter §§ 41 og 42 er et andet spor. Se Kompensation ved bodeling: når den ene har bidraget til den andens formue.

Spørgsmål og svar