Tillægsboafgift: hvem der betaler 36,25 %

Hvad er tillægsboafgift?

Boafgift har to lag. Først en hovedsats af det, der overstiger bundfradraget. Derefter et tillæg på den del, der tilfalder personer uden for den nære kreds (boafgiftsloven § 1).

Hvem betaler tillæg?

Efter gældende ret betaler søskende, søskendebørn, bedsteforældre, kusiner, fætre og venner tillæg. Det samme gælder andre, der ikke står på listen. Se den vedtagne ændring, der endnu ikke er i kraft, i Boafgift for søskende og søskendebørn: kommende ændringer.

Hvem betaler ikke tillæg?

Den nære kreds i § 1, stk. 2, litra a-f betaler ikke tillæg. Det er:

• afdødes børn, stedbørn og deres afkom
• afdødes forældre
• barnets eller stedbarnets ikke fraseparerede ægtefælle
• samlevende med fælles bopæl de sidste to år, eller med barn sammen, på de vilkår loven nævner
• frasepareret eller fraskilt ægtefælle. Frasepareret betyder, at ægtefællerne er separeret
• visse plejebørn med mindst fem års bopæl hos afdøde, begyndt inden barnet fyldte 15 år

Ægtefællen er slet ikke i tillægget. Den ikke fraseparerede ægtefælle er fritaget for boafgift (boafgiftsloven § 3).

Hvordan beregnes tillægget?

Tillægget beregnes af hele den del, der tilfalder personer uden for kredsen. Forinden fratrækkes den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på den del (boafgiftsloven § 7).

Uden testamente eller aftale hviler tillægget forholdsmæssigt på netop den del (boafgiftsloven § 18).

Trinnene står i Boafgift: beregning og regneeksempel.

Hvad gælder for søskende i dag?

Søskende står ikke i § 1, stk. 2, litra a-f. Efter gældende ret betaler de tillægsboafgift. Det er dagens regel, indtil den vedtagne ændring træder i kraft.

Spørgsmål og svar