Reguleringskrav og misbrugskrav: når den ene har flyttet eller brugt fælles penge

Hvad er et reguleringskrav, når delingsformue er flyttet ud?

Har en ægtefælle overført sin delingsformue til egne aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller har ægtefællen anvendt sin delingsformue til betaling af egen gæld, der ikke kan fradrages i delingsformuen, har den anden ægtefælle et reguleringskrav (ægtefælleloven § 38, stk. 1).

Størrelsen af reguleringskravet fastsættes ud fra den reduktion af delingsformuen, der er sket ved overførslen eller betalingen af gælden. Der lægges vægt på tidspunktet for overførslen eller betalingen, stigning og fald i værdien af de omhandlede aktiver og passiver, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt (ægtefælleloven § 38, stk. 1).

Betaling af gæld omfattet af § 29, stk. 3, og overførsel af midler til pensionsrettigheder, der er omfattet af § 34, stk. 1, og § 35, stk. 1, medfører ikke reguleringskrav efter stk. 1 (ægtefælleloven § 38, stk. 2).

Reguleringskravet kan kun gøres gældende ved formuedelingen (ægtefælleloven § 38, stk. 3). Overstiger kravet delingsformuen, udtages halvdelen af den manglende del af særeje eller af alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget overførslen (ægtefælleloven § 38, stk. 4). Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende (ægtefælleloven § 38, stk. 5).

Hvad er et reguleringskrav, når midler er flyttet ind?

En ægtefælle, der har overført midler, der ikke indgår i formuedelingen, til sin delingsformue, eller som har anvendt midler, der ikke indgår i formuedelingen, til betaling af egen gæld, der kan fradrages i ægtefællens delingsformue, har et reguleringskrav (ægtefælleloven § 39, stk. 1).

Størrelsen fastsættes ud fra den forøgelse af delingsformuen, der er sket ved overførslen. Der lægges vægt på tidspunktet for overførslen, stigning og fald i værdien af de aktiver, som midlerne er overført til, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt (ægtefælleloven § 39, stk. 1).

Betaling af gæld omfattet af § 29, stk. 3, medfører ikke reguleringskrav efter stk. 1 (ægtefælleloven § 39, stk. 2). Kravet kan kun gøres gældende ved formuedelingen (ægtefælleloven § 39, stk. 3). Det kan kun søges dækket af den delingsformue, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget overførslen (ægtefælleloven § 39, stk. 4). Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende (ægtefælleloven § 39, stk. 5).

Hvad er et misbrugskrav?

Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue eller på anden uforsvarlig måde væsentligt reduceret delingsformuen, har den anden ægtefælle krav på at blive stillet, som om formindskelsen ikke havde fundet sted. Sådanne krav betegnes misbrugskrav (ægtefælleloven § 40, stk. 1).

Misbrugskravet kan kun gøres gældende ved formuedelingen (ægtefælleloven § 40, stk. 2). Overstiger kravet delingsformuen, udtages halvdelen af den manglende del af særeje eller af alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget misbruget (ægtefælleloven § 40, stk. 3).

Misbrugskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen, kan senere gøres gældende mod den anden ægtefælle for halvdelen af den del af kravet, der ikke er blevet dækket (ægtefælleloven § 40, stk. 4).

Er det den samme regel som § 33?

Nej. Reguleringskrav og misbrugskrav retter op på flytning, betaling eller misbrug af rådigheden. De er et andet spor end § 33. Se Skævdeling: hvornår ligedelingen kan fraviges.

Spørgsmål og svar