Arveregler: hvem der arver, og hvordan arven fordeles

Arverækkefølgen: hvem arver hvis der ikke er testamente?

Arveloven har en fast rækkefølge. Findes der nogen i den første gruppe, arver de. De næste grupper kommer slet ikke i spil.

Første gruppe: dine børn og din ægtefælle (arveloven § 1). Først ligedeles delingsformuen. I ejer ikke tingene sammen, mens I lever. Har du børn, arver din ægtefælle halvdelen af det, der er dit. Børnene deler den anden halvdel. Er et af dine børn dødt før dig, træder barnets egne børn i stedet. I loven kaldes børn, børnebørn og oldebørn for livsarvinger.

Anden gruppe: dine forældre og søskende (arveloven § 2). Denne gruppe kommer kun i spil, hvis du hverken har børn eller ægtefælle. Først arver dine forældre med halvdelen hver. Er en forælder død, går hendes halvdel videre til dine søskende — og er en søskende også død, til hendes børn, altså dine nevøer og niecer.

Tredje gruppe: dine bedsteforældre (arveloven § 3). Findes der ingen i de to første grupper, arver dine bedsteforældre. Er de døde, arver deres børn — dine mostre, morbrødre, fastre og farbrødre. Kæden stopper her: deres børn, altså dine fætre og kusiner, arver ikke efter loven.

Findes der ingen i nogen af de tre grupper, og har du ikke skrevet testamente, går arven til staten.

→ Læs mere: Arverækkefølgen og Arv til staten: når der ingen arvinger er

Ægtefællens arveret: hvad arver din ægtefælle?

Først ligedeles delingsformuen. I ejer ikke tingene sammen, mens I lever. Din ægtefælle beholder sin boslod, sin halvdel af den deling. Har I børn, arver hun derefter halvdelen af det, der er dit. Børnene deler den anden halvdel.

Har du ingen børn, børnebørn eller oldebørn, arver din ægtefælle det hele.

Er boet lille, har din ægtefælle desuden ret til at beholde et minimumsbeløb fra boet, selv om det betyder at børnene får mindre eller ingenting. Det kaldes suppleringsarv, og beløbet reguleres hvert år.

Din ægtefælle kan i mange tilfælde også vælge at blive siddende i uskiftet bo, altså at udskyde arveopgørelsen. Valget har konsekvenser, som I skal kende, før I træffer det.

→ Læs mere: Ægtefællens arveret: hvad ægtefællen arver og Uskiftet bo

Samlevendes arveret: reglerne og hvordan I sikrer hinanden

Efter arveloven er en samlever ikke arving. Det gælder uanset om I har boet sammen i to eller tredive år, om I ejer boligen sammen, og om I har børn sammen. Uden testamente arver hun ikke.

Løsningen er et testamente. Samlevende kan bruge en særlig form, det udvidede samlevertestamente, der på visse betingelser lader jer arve hinanden som ægtefæller.

Bemærk forskellen mellem at arve og at betale afgift: selv om en samlever ikke arver automatisk, kan hun undgå tillægsboafgift, når hun arver via testamente, hvis I har boet sammen i mere end to år eller har barn sammen.

→ Læs mere: Samlevendes arveret: reglerne og hvordan I sikrer hinanden og Udvidet samlevertestamente

Gæld i dødsboet: hæfter arvingerne?

Privat skifte medfører ikke i sig selv personlig hæftelse. I hæfter personligt og solidarisk, hvis I deler boets aktiver — bortset fra sædvanligt indbo og personlige effekter — uden at dække eller sikre gælden (dødsboskifteloven § 27, stk. 1).

Afdødes gæld betales af boet, før arven fordeles. Er boet insolvent, går det til bobestyrer. Opfylder I pligten til at føre midler tilbage, hæfter I ikke for den gamle gæld.

Ved uskiftet bo og ved ægtefælleudlæg påtager ægtefællen sig ansvaret for gælden. Ved boudlæg hæfter udlægsmodtageren ikke. Du hæfter ikke personligt, bare fordi boet har en bobestyrer. Kreditorerne dækkes da af boets midler.

→ Læs mere: Gæld i dødsboet og Skifteformer

Tvangsarv: reglerne om hvad et testamente ikke kan bestemme

En fjerdedel af hver arvelod er tvangsarv. Testamentet kan som udgangspunkt ikke tage den del.

Har du en stor formue, kan du i testamentet begrænse hvert barns arvelod til et fast beløb. Det, der ligger over beløbet, er friarv. Beløbet reguleres hvert år.

→ Læs mere: Tvangsarv og Testamente: råderum og grænser

Boafgift: satser og hvem der betaler

Arveafgift hedder i dag boafgift. Den betales af boet, før arven fordeles (boafgiftsloven). Afgiften følger den person, loven har sat i en kreds. Et dødsbo er frit for indkomstskat, når både aktiver og nettoformue holder sig under årets grænse. Grænsen står i boksen.

• Din ægtefælle betaler ikke, så længe I ikke er separeret. Det samme gælder en registreret partner.
• Den nære kreds i loven betaler boafgift af det, der overstiger bundfradraget. De betaler ikke tillægsboafgift. Listen står i Tillægsboafgift: hvem der betaler 36,25 %.
• Søskende står i dag uden for den nære kreds. De betaler tillægsboafgift. Det samme gælder nevøer, niecer og venner.
• Godkendte velgørende organisationer er fritaget.

Bundfradraget gælder for hele boet under ét, ikke pr. arving, og reguleres hvert år. Satser og beløb står i boksene på Boafgift: satser, bundfradrag og hvem der betaler hvad.

→ Læs mere: Boafgift og Boafgift for søskende og søskendebørn: kommende ændringer

Dødsboskifte: hvordan boet behandles

1. Dødsfaldet anmeldes til skifteretten af begravelsesmyndigheden (dødsboskifteloven § 4)
2. Skifteretten skriver til de nærmeste og indkalder til et møde
3. I anmoder om en skifteform. Skifteretten fastsætter den. Formerne er boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte og bobestyrer. Betingelserne står i Skifteformer: privat skifte, bobestyrer og boudlæg.
4. Gælden opgøres. Boets kreditorer indkaldes ved proklama, den offentlige indkaldelse af krav. Et krav, der ikke anmeldes inden for fristen, mister som udgangspunkt retten til dækning i boet.
5. Regninger og afgift betales af boet
6. Arven fordeles mellem arvingerne

Der er bindende frister undervejs. Overskrides de ved privat skifte, kan skifteretten sætte en bobestyrer på.

Overdragelse mens giveren lever følger andre regler. Se Familieoverdragelse af bolig: reglerne i 2026.

→ Læs mere: Dødsboskifte: trinene i behandlingen og Frister i dødsboskiftet

Spørgsmål og svar